Så er jeg landet efter en fantastisk måned i Ghana.
Det har været hårdt, barskt, skrækkeligt, men alligevel en af de mest fantastiske oplevelser... Vi har oplevet fattigdom, sult, kriser osv. som man slet ikke kan forestille sig, før man står i det.
På den måned vi har været af sted, har vi nok været mere uden strøm end med...det lyder ikke som det store, men det betyder 45-50 grader i alle døgnets 24 timer, ingen kølig drikkevand, men kun vand der har stået i varmen og sidst men ikke mindst, så giver det et pænt pres når man ved, at computeren som man skal skrive sin eksamensopgave på, ikke kan blive ladet op!
Vi har oplevet Ghana fra sin fantastiske side, med solnedgangen over Molo Nationalpark.
Vi er stået op til, at denne fantastiske gut:
stod uden foran vores dør, og spiste af beplantningen.
Vi har set Kintampo vandfaldet:
Vi har gået på hængebroer 44 m oppe i regnskoven:
Vi har set en masse af Afrikas dyr, samt haft fornøjelsen af en skypumpe:
Men som sagt, så har det heller ikke kun været ren fornøjelse, vi har set RIGTIG meget slum og fattigdom:
Hver by/sted vi er kommet til, har børnene omringet os, tigget og bedt om mad, vand, en hånd, et kram - de ved hvide mennesker kan give dem en bedre tilværelse - blikket på denne lille pige siger alt.
Det gør ondt langt ind i sjælen, at man ikke kan hjælpe dem alle, men det gav også en kæmpe glæde, at dem vi så hjalp, der gjorde vi virkelig en kæmpe forskel.
Jeg havde en ekstra taske med derned, med 43 kg. tøj, farver blokke, legetøj, fodbolde osv. som bragte så meget glæde.
Da det var med vores valgfag på sygeplejeskolen vi var af sted, var i praktik i en uge. Jeg var på en sundhedsklinik, i en lille landsby lidt uden for Tamale.
Her fik jeg fornøjelsen af, at være med til, at tage imod denne lille, lækre chokolade trold:
Det eneste en fødsel i Ghana har til fælles med en fødsel i Danmark er, at der kommer et barn til verden!
"Venteværelset" på sundhedsklinikken:
De venter også uden for:
Lige denne dag, kom byens kvinder for, at få et sundhedstjek af deres børn.
Vi var ude på flere skole og undervise i bl.a. hygiejne - her er vi på en alm. "folkeskole" hvor de er ca.40-50 elever i en klasse:
I 4 dage boede vi privat, i byen Busunu. Det var noget af en oplevelse, at bo i en lerhytte, uden vand og toilet. Familien var meget gæstfrie, men det er meget surrealistisk, at spise som de første, derefter spiste manden, så konerne og til sidst børnene, hvis der var mere tilbage - det kommer nok ikke som den store overraskelse, at vi var kronisk sulten i ALLE 4 dage.
Jeg kunne fortælle meget mere og vise mange flere billeder, men det må komme på layouts løbende ;o)
Jeg har ikke fået scrappet i to måneder, men nu har jeg billeder nok til det næste år... det skal dog lige passe ind med min bachelor, som jeg er ved at skrive, men i aften tager jeg hul på projekt life og næste weekend skal jeg på SAM - skønt at være tilbage.
